Strudsen

 

 

Fortællingen “Strudsen” foregår i Martin A. Hansens forestilling i engområdet neden for Strøby, hvor børnene bor. Engang er fire mindre børn på forbudt udflugt i naturen blandt andet for at jagte en struds, som er skabt af den livlige fantasi, det ene af børnene har.

Gennem engene løb åen. Den var bred og vandet sort. Åen var dyb og fuld af dynd. Over den var en smal bro, som hed spangen. Når man lagde sig på maven på tværs af den, stak fødderne ud over den ene side, og hovedet over den anden. Det var dejligt at ligge og kigge ned. …

Plankerne var så varme af solen, at man var ved at brænde sig. Vi kiggede efter den store fisk, der nær havde trukket Leo ned. Vi kendte den. Det var mandæderen, en mægtig gedde, som var der i åen. Det var den visse død at plumpe i, for gedden tog straks folk. Den havde i tidens løb ædt mange drenge. Vi vidste godt, at den var flere hundrede år gammel og længere end en voksen mand. Jeg havde adskillige gange set den nede i vandet.