Paradisæblerne

 

 

I fortællingen “Paradisæblerne” har en 10-11-årig dreng en vinterdag været på besøg hos sin mormor på Valløby-siden af Tryggevælde ådal. På vej hjem i vintermørkningen bliver han forsinket af en snak med en kammerat. Derfor vælger han at tage den korteste rute hjem over åen.

Så stod jeg foran åen. Der var is på den endnu. Sort is. Midt over løbet var isen revnet og sunket ned. Glatte sider skrånede ned mod midten, hvor der stod vand og skinnede. Jeg tænkte ikke på, hvad jeg gjorde. Jeg gjorde det bare. Jeg tog træsko og strømper af og kylede dem over åen. Det var rart at stå på isen med bare fødder, man blev kun mere rolig og ligeglad af det. “Det kan være lige meget,” sagde jeg højt. Så trådte jeg ud over kanten (…)