Orm og Tyr

 

 

Bygningen af Holtug Kirke fortæller Martin A. Hansen om i det religionshistoriske værk Orm og Tyr. Titlen hentyder til en række sagn om kirker, som en orm – en kæmpeslange – snor sig om, så de ikke kan bruges af landsbyfolkene. Angsten breder sig hos folk. Men så opdrætter man en tyrekalv med nødder og sødmælk til den er stærk nok til at angribe ormen. Da tyren har dræbt ormen, og kirken dermed er befriet, vakler tyren syv skridt fremad og dør også af ormens giftbid. Samfundet er frelst, for nu er adgangen til kirken atter åben.
Kridtsten fra Stevns Klint blev brugt ved de mange af kirkebyggerierne på Sjælland i 1100- og 1200-tallet.

Tirads kirke blev rejst af kridtsten paa en høj banke oven for Holtug by. Der var deroppefra udsyn til havet der staar som en graa mur ude i øst. Meningen var nok ogsaa at den skulde kunne ses derudefra, landets folk maatte tit være ude paa den utrygge sø. Maaske der ikke har været kirke før. I senere tid nedskrev en præst et folkeminde om stedet: der havde været en hedensk altersten der. Stedet hed Dyssehøj.

Nedenfor gik den gamle vej. Fra før Tirad blev født, gennem al hans tid og endnu da de unge generationer ikke vidste stort andet om ham end vi nu ved, bare kendte hans runeskrift, er der ustandselig gaaet vogntog her forbi. Vogne med kridtsten fra klinten paa vej indad i landet. (…)

De kører kun med smaa læs, vejene er slette. Man ved at i middelalderen var 50 munkesten, teglsten, fuldt vognlæs. Af de større brudsten kan de kun køre med ganske faa. De maa køre tit. Der er gaaet mange hundrede læs limsten til en middelstor landsbykirke.