Høstgildet

 

 

Faderen gik roligt frem mellem dem hen til den døde. Varsomt fattede hans stærke Arme om Drengen, og han løftede det slappe Legeme op. Han bar sin Dreng forbi dem, ud gennem Døren. De hørte Køkkengulvet knage under ham, og de hørte ham famle efter Træskoene derude. Da kom der en Hulken fra Gaardkonen og hun gik efter ham. Men de hørte hans tunge Træskotraad gaa ud gennem Stegerset, ud gennem Gaarden, ud i Natten. (…)

Præsten hentede sit Overtøj. – Vil I ikke blive her lidt? sagde Konen. – Hvad skal vi gøre? sagde Manden. Der er nogen, jeg først maa hjælpe, svarede Præsten og forlod dem.(…)

Over for Stien var der et Par Træer, og mellem dem stod en Vandpost og et Vandingstrug. Paa Truget sad der en mørk Skikkelse. Det var Faderen. Han sad paa Truget med Drengen i sin Favn.