Eventyr i enghaven

 

 

I essayet “Eventyr i enghavn” husker Martin A. Hansen fra sin barndom en række hændelser i de store engarealer langs Tryggevælde Å. Her færdedes drengen mest alene, kom tæt på dyrene og indrette sig i et pilehoved med mulighed for at sidde der med bue og pil og fiskesnøre og læse i spændende bøger. Engang kom han ude i engene på tværs af en ung tyr, der blev olm på ham.

I en af engens folde var der særligt gode fiskesteder langs åen, og jeg sad ofte ved åbredden inde i den fold og medede. Der gik den sommer kvier i folden og sammen med dem en ung tyr, to år gammel. (…) Og den er langt hurtigere end et ældre dyr. Den springer som en råbuk. Tyren i denne fold var imidlertid skikkelig, troede jeg. (…)

Jeg havde så den uvane, at jeg undertiden drillede tyren lidt, når jeg gik derfra. Pirkede ved hans øre med medestangen. Så brumlede han, vendte øjne og smed med forklovene jord op på ryggen. Men havde man så en lille fisk, og man så gik hen og daskede ham over næsen med den, gjorde han altid omkring og flyede. Særlig tapper var han ikke. Eller også var han godhjertet. Men så engang svingede han kun halvt rundt. Det var sket før, men denne gang blev jeg pludselig bange.