Edens Have

 

 

I essayet “Edens Have” skriver Martin A. Hansen om sine barndomsoplevelser i engen ved Tryggevælde Å. Landskabet, som rejser sig på begge sider af engene, bliver udtryk for hans opfattelse af slægtsforhold og for hans sind. Men som voksen kan han ikke vende tilbage til barndommens land, indser han.

Der laa Engen som Bunden i et langt, vældigt Stegefad. Fadets Rand var de lave Banker, som Aaret stadig pyntede om og malede med nye Farver. Engen var fuld af Køer, de fjerneste bare som Prikker, der aldrig rørte sig af Stedet og altid var mørke, mens de nærmere ved var røde eller sorte, alt som Solen stod.(…)

Nordude, hvor Bankerne løb sammen som en Forstavn, laa en Kirke, Valløby, derfra kom ens Mors Slægt. Sønderude, en lille Mil, var Bagstavnen og Varpelev Kirke med ens Fars Slægt. Om Bagbord Taarnby Kirke med Familie, om Styrbord Strøby, hvor man selv hørte til; det var hyggeligt med al den Familie på Rælingen af Engens Skib. (…)

Der var gammel Ufred mellem Folkeslagene paa hver Side Aaen; man gik med den i sig selv, fordi man var halvt af hvert.