Dobbeltportræt i karvskaaren Ramme

 

 

I essayet “Dobbeltportræt i karvskaaren Ramme” skildrer Martin A. Hansen, hvordan han som tiårig via Varpelev gik de godt elleve kilometer fra Strøby Egede til Hellested Overdrev for at besøge sin onkel Jens og faster Marie.

Faster stod ved Bænken under Valnøddetræet. (…)

“Hvordan kommer du?” spurgte min Faster.

“Til Fods,” sagde jeg.

“Man kan altsaa høre noget godt om dig”, sagde Faster. Hun var gammeldags og kunde ikke lide, at Børn og unge Mennesker kørte på Cykel eller studerede. Det var Dovenskab.

“Jeg skulde ellers hilse”, sagde jeg og trykkede Fasters vaade, store Haand. Hun havde smøget Ærmerne op. Det var et Par kolossale Arme.

“Tak”, sagde Faster”, men nu er der nok noget, vi to maa have overstaaet.”

Saa tørrede hun Hænderne i Sækkeforklædet og skred hen mod Døren. Jeg var ikke saa kry, da jeg gik bagefter. Hun var en mægtig og streng Kvinde. (…)

Hun havde Ørnenæse og et Par Øjne, som ikke var saa gode at se i. Hun havde sin Vaskekæp i Haanden.